Kullenhytten

Klubben har en hytte, som ligger ca. 10 km. fra Kullen, og som er vores tilholdssted, når vi klatrer i området - både sommer og vinter. Det er vore private ejendom og besøgende skal iagttage følgende regler.

Hytten

Hytten er forbeholdt klubmedlemmer og vi overnatter gratis.
Et klubmedlem kan medbringe en enkelt gæst, som skal betale 30 dkr/person/påbegyndt døgn.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan benytte hytten mod betaling af 30 dkr/person/påbegyndt døgn.

Hytten har bordplads til 18 og soveplads til 8 personer. Der forefindes brændeovn, gaskomfur og kogegrej, men der er endnu ikke indlagt elektricitet, så medbring stearinlys og pandelampe.

Shelters

De to bjælkeshelters med plads til hhv. 6 og 8 personer er forbeholdt klubmedlemmer, og vi overnatter gratis.
Et klubmedlem kan medbringe en enkelt gæst, som overnatter gratis.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan gratis benytte vores shelters.

I et hjørne nær grundens indgang er opstillet et 8 personers bræddeshelter, hvor vandrere ad Skåneleden kan overnatte gratis.
NB! Man er ikke vandrer, hvis man ankommer i bil!

Teltslagning

Teltslagning er forbeholdt klubbens medlemmer, og vi overnatter gratis.
Et klubmedlem kan medbringe en enkelt gæst, som overnatter gratis.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan gratis slå telt op på vores grund.

Vand

Der er vand i vandhanen i sommerhalvåret (1. april til 30. oktober). Medbring derfor selv vand i vinterhalvåret.

Toilet

Vore toilet står ved bræddeshelteret.
Alle besøgende, også vandrere ad Skåneleden, kan gratis benytte toilettet.
Det er god stil at efterlade et par ruller toiletpapir.

Affald

Der er opstillet to affaldsspande på grunden: Den ene er til alu-affald som grillbakker og øldåser, mens den anden er til resten.

Arrangementer

Arrangementer, som involverer flere end 5 personer, herunder klatrekurser under Dansk Klatreforbund: Kun efter forudgående aftale med hytteværten.

I øvrigt henvises til campingpladsen nær Mölle.

Betaling:

Kontant: I hyttens pengekasse
Dansk bankoverførsel: Reg: 2253 Konto: 0345 102 698. Mærk overførslen "Hytteleje".
International bankoverførsel: IBAN: DK9320000345102698, Swift: NDEADKKK. Mærk overførslen "Hytteleje".

Brænde:

Alle besøgende, også vandrere ad Skåneleden, kan gratis forbruge brænde fra brændeskuret.
Det er god stil at hugge lige så meget brænde, som man forbruger.

Flaskegas til komfuret (ststus pr. 29/8-2015):

Gasflaske 1: FULD 

Gasflaske 2: TOM

Statoil i Höganäs har flaskegas. Åbningstider: Man-Fre: 6-24, Lør-Søn: 8-24.

Husk:

Ryd op efter dig selv og andre, slå gassen fra, lås skur og hytte, og læg nøglen på plads, før du forlader stedet. 

Adresse:

Klätterstigen 12
263 72 Skäret
Sverige

Kørselsvejledning:

Fra Kullen, kør mod Mölle Camping, og fortsæt ligeud mod Brunnby i det nærliggende t-kryds.
I Brunnby, følg vejen mod venstre og fortsæt ligeud ca 2,5 km.
Ved skiltet "Flickorna Lundgren", drej til venstre ad Skäretvägen og fortsæt 200 meter.
Drej til højre ad Klättrestigan, og du er fremme.

Koordinater:

+56° 15' 30.81", +12° 36' 57.41"
 
Historie:

1962: Dansk Bjergklub køber grunden i Skäret.
1966: Den første del af hytten, der hvor sovepladserne er nu, blev opført af John Andersen, og indviet uofficielt ved en julefrokost i hytten samme år.
1967: Hytten blev officielt indviet ved en midsommerfest.
1972: Hytten udvides til den nuværende størrelse af Peter Christensen med assistance af Kurt Frahm. Udvidelsen bliver indviet samme år i november. Flemming Götche laver senere vinduet ved gaskomfuret (han udvider ikke hytten).
1977: Dasset bliver opført af Kurt Frahm, og det bliver indviet ved midsommerfesten.
1980: Den nuværende skorsten bygges af Kurt Frahm og Ole Jensen.
1987: Hytten udvides med den nuværende køkkenafdeling af Flemming Götche.
1994: Hytten totalrenoveres under ledelse af Jakob Hertz, og som Peter Harremoës afslutter. Hele midterdelen rives ned, og kun taget i enderne og gavlene bevares. Taget forsynes med nyt tagpap. Hytten får vinduer i de nye vægge. Gaskomfuret bliver etableret.
1998: Det første shelter bygges som projekt under Skovskolen v. Bjarne Christensen.
2003: Andet shelter bygges.
Vinteren 2004-5: Et meget stort antal træer på grunden vælter i en storm, og det er et rent held at hytten overlever.
2013: Hytten fik solfangere, elektrisk lys samt et sofaarrangement v. Anders Strange Nielsen.
2014: Hytten fik et ovenlysvindue mod øst v. Stefan Jacobsen og Andreas Lynnerup.
2015: Nyt muldtoilet og shelter i samarbejde med Höganäs Kommun og Skåneleden.

Link til den første hyttebog:

 https://dl.dropbox.com/u/3782434/Hyttebog%2520Sk%C3%A4ret%25201967-1978.pdf

 

Reservationer

DBKK-medlemmer og medlemmer af danske klatreklubber behøver ikke reservere, undtagen ved større arrangementer. 

 Periode                    Antal personer  Faciliteter                           Aktivitet                            Kontaktperson                                  
 9/4-10/4  12
 To shelters og hytten  Kilekursus  Stefan Jacobsen DKF/DBKK
         

Kontakt:

Ved spørgsmål, fejl og mangler, større arrangementer samt oplysning om nøglens placering kontaktes hytteværten  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
Angiv fulde navn og medlemsnummer.

hytte1

Hytten ved vintertide

 

 

 

 

 

blivmedlem

deltag

Medlemmernes billeder

klart.se

Väder Göteborg

klart.se

Dagens ordsprog

"I view a belayer with a grigri the same as I do a webtv user — very suspiciously." — r5ahhj.