Copenhell 18/6-22/6
17/06-2025
Kære medlemmer og gæster i Blocs & Walls,
Fra i morgen onsdag 18/6 t.o.m. søndag 22/6 afvikles Copenhell på Refshaleøen.
Der kommer mange mennesker i forbindelse med afviklingen af festivalen, så I skal forvente længere transporttid på Refshaleøen generelt. I kan stadig komme ind at parkere med privatbiler, men vær opmærksom på, at der er færre P-pladser end normalt. Fremkommeligheden kan være begrænset i og med, at der kommer til at være mange mennesker på vejen.
Der er indsat ekstra busser der kører frem og tilbage.
Copenhell skriver selv følgende om afvikling og trafikspidsbelastning:
COPENHELL foregår
Onsdag den 18. juni kl. 12.00-01.00
Torsdag den 19. juni kl. 12.00-01.00
Fredag den 20. juni kl. 12.00-02.00
Lørdag den 21. juni kl. 12.00-03.00
Det betyder generelt øget trafik til Refshaleøen, men især timerne fra kl. 23.00-
01.30 er der pres på den smalle Refshalevej for at komme ind mod byen.
Generelt opsættes der skiltning fra krydset ved Forlandet/Refshalevej og hele vejen rundt om festivalpladsen med standnings/parkering forbudt. Disse er gældende fra den 17. juni kl. 7.00 til og med den 22. juni.
Vi ønsker alle en rigtig god weekend, om I så skal klatre og/eller på festival 🤘