Dansk Bjerg- og Klatreklub

Klubture

Vil du med ud at klatre og på eventyr sammen med andre i klubben?

Dansk Bjerg- og Klatreklub arrangerer året rundt klubture i ind- og udland, hvor vi dyrker fællesskab, klatring og oplevelser i naturen. Se kommende ture her og turkalenderen her.

Sådan fungerer det

  • Alle medlemmer kan deltage. Turene annonceres som begivenhederDBKK’s Facebookside og med opslag i Blocs & Walls.

  • Her finder du info. På begivenhederne kan du læse om turmål, deltagerkrav og hvordan du tilmelder dig.

  • Praktisk planlægning. Det er også her, vi koordinerer kørsel, overnatning og andre detaljer.

Hvem står bag?

Ture ledes af frivillige medlemmer, der deler ud af deres erfaringer og viser andre et sted, de kender. Klubben støtter turlederne økonomisk, så det er let at få en tur til at løbe rundt.

Hvad forventer vi af en turleder?

Som turleder er du den, der tager initiativet. Vi forventer bl.a. at du:

  • laver et opslag på DBKK’s Facebookside med info om turen

  • holder styr på tilmeldinger og praktisk koordinering (kørsel, overnatning osv.)

  • er til stede på turen og sikrer en god stemning og klubånd

  • sender regnskab/kvitteringer ind, hvis du søger refusion

Du skal ikke undervise eller have særlige kvalifikationer – bare kende destinationen og have lyst til at samle folk om en tur. Se den fulde vejledning til turledere herunder.

Hvad får du ud af at være turleder?

  • Støtte fra klubben: Dine transport- og overnatningsudgifter bliver dækket.

  • Erfaring og netværk: Du lærer at planlægge ture og får et stærkt fællesskab med andre klatrere.

  • Fællesskab og oplevelser: Du får en tur præcis som du ønsker den – og deler den med andre.

Se kommende ture på Facebook.

Har du spørgsmål eller vil du selv lave en tur? Kontakt klubtursudvalget på klubtur@dbkk.dk.

Udvalgsformand: Sally Westergaard