Dansk Bjerg- og Klatreklub alternativt logo med billede indlejret af en person på en klippevæg.

Dansk Bjerg- og Klatreklub

Tilgængelighed

Indgang
Hovedindgangen ligger på 1. sal, og der er ingen elevator i hallen. Har du brug for niveaufri adgang, kan du komme ind via stueplan. Ring til caféen på 32 57 25 00, når du ankommer, så lukker personalet dig ind.

Parkering
Der er parkeringspladser i nærheden, herunder handicappladser. Se parkeringsmuligheder ved Blocs & Walls

Klatring
Langt de fleste af hallens mere end 160 ruter kan nås fra stueplan, herunder:

  • alle 15 meter høje vægge

  • autobelay-ruterne

  • boulderområdet

Toiletter
Der er toiletter i stueplan, og to af dem kan nås uden niveauforskel. Der er dog ikke et egentligt handicaptoilet.

Omklædning
Omklædningsrummene ligger i stueplan, men der er en mindre niveauforskel. Hvis det er en udfordring, kan du møde op omklædt eller klæde om på et af de niveaufri toiletter.

Café
Caféen ligger på 1. sal og kan kun nås ad trapper. Ring til personalet på 32 57 25 00, eller få en klatremakker til at hjælpe med bestilling og betaling. Maden og drikkevarerne kan du nyde i stueplan. Du er også velkommen til at medbringe din egen mad og drikke.

Har du forslag til forbedringer?
Paraudvalget hører meget gerne fra dig, hvis du har idéer til, hvordan Blocs & Walls eller klubbens øvrige faciliteter kan blive mere tilgængelige. Skriv til para@dbkk.dk.

En sort bjælke der skal forestille bjerge.