Klubben i 2025
12/01-2026
2025 var et fænomenalt år i Dansk Bjerg- og Klatreklub fyldt med masser af fede aktiviteter, samarbejder og milepæle.
Vi afholdte DM i lead klatring den 20. september, og det var en kæmpe fest.
Vores nyindkøbte Tension Board 2 kom op i december måned - og vi kan se, at folk allerede elsker det.
Vi fik testet vores nye B&W-cup konkurrenceformat, som vi kører videre med i 2026.
Der blev indkøbt nye greb for 400.000 til både Blocs & Walls og Sundholm.
Og apropos Sundholm, så er vores gamle hal blevet mere åben og tilgængelig for alle medlemmer, og der er nu masser af aktivitet derude med blandt andet frivilligt rutebyg.
Vi begyndte at samarbejde med Klatreskader.dk - et samarbejde vi også fortsætter i 2026. Sådan kan vi tilbyde alle kvalificeret og professionel fysioterapi, og vi sikrer, at Det Optiske Tårn bruges oftere.
Pizza & pump, Reel Rock, “Jeg Vandt Livet” og mange andre arrangementer fyldte også i løbet af året og bidrog til DBKK som et inspirerende klatremiljø.
Vi har afholdt 11 klubturer i løbet af året - blandt andet til Buis-les-Baronnies i Frankrig, Aurlandsdalen i Norge og til Bornholm i forbindelse med Bornholm On the Rocks
Vi har uddannet over 10 instruktører, der nu sørger for, at sikkerheden er i topform i foreningen.
Et stort tak til alle medlemmer af DBKK - det er jeres energi, passion og kreativitet, der gør DBKK til det store fællesskab, det er. Vi glæder os til endnu flere inspirerende og motiverende minder og øjeblikke næste år.
Glædeligt nytår. Vi ses i 2026!
Fotografi fra DM: Jesper Kuntz.