Savner du en spændende klubtur? Bliv Turleder!
18/11-2025
Det er medlemmerne der bestemmer klubturene
Har du ideer og lyst til at lave en klubtur til nær eller fjern?
Dansk Bjerg- og klatreklub dyrker alle bjergsportens nuancer: Vandring, ski, let klatring, svær klatring. Så er der rig mulighed for at lave en tur!
Skal turen vare få dage eller 1 uge? Skal den gå til Skandinavien eller øvrige Europa?
Tag initiativet og sæt dit præg på turkalenderen for 2026!
Det er ikke nogen særlig svær opgave, og du skal få al den hjælp du behøver til at komme i gang.
Eneste krav er, at du selv har været på stedet , og der melder sig mindst 10 deltagere. Du kan evt. dele lederrollen med en kammerat.
Når alle er godt fremme på bestemmelsesstedet, passer du bare din egen klatring/aktivitet og giver råd om rutevalg og den slags, hvis der er brug for det. Du har meget frie hænder til selv at bestemme formen.
Du får refunderet din transport ( fly eller bil og overnatning). Læs mere under Klubture
Send dit forslag hurtigst muligt og (senest 30. november) med en kort skitse om din ide med sted og foreløbig dato til klubtur@dbkk.dk